Af Sissel Anker Nielsen

Læs med her og find ud af om du begår nogle af disse typiske fejl på Instagram.

Med mere end 400 millioner aktive brugere er der stor grund til, at mange brands er begyndt at bruge Instagram mere strategisk i deres markedsføring. 

Instagram har en række unikke funktioner og muligheder, og det er vigtig at have styr på dette, hvis du skal have mest muligt ud af virksomhedens tilstedeværelse på det populære sociale medie.

Hootsuite har samlet følgende liste over de typiske fejl, der bliver begået af virksomheder på Instagram.

Du har ikke nogen link i bio

Din profils bio er det eneste sted, hvor det er muligt at tilføje et aktivt link, og det er selvfølgelig vigtigt at udnytte dette. Det er den eneste måde, hvorpå du kan sikre, at dine følgere har en hurtig mulighed for at finde dit website.

Du engagerer dig ikke med brugerne

Instagram er et sociale medie, og det kræver at du har en aktiv tilstedeværelse. Du kommer ikke langt med envejskommunikation på dette medie, og det er derfor nødvendigt at skabe interaktion og dialog.

Lav søgninger på relevante hashtags og giv en kommentar eller et like, der hvor du finder det passende. Det handler om at skabe relationer, og derfor giver det god mening at deltage i samtaler i dette community.

Du bruger hashtags forkert

91 % af alle posts på Instagram indeholder hashtags, og de er et effektiv værktøj til at skabe engagement. Det er dog vigtigt at finde den gyldne middelvej, hvor du hverken bruger for mange, for få eller irrelevante hashtags.

Den primære funktion af et hashtag er, at de dukker op i søgninger på tværs af profiler i Instagrams søgefunktion. Irrelevante hashtags kan derfor skade mere end de gør gavn, og det vil gå ud over din troværdighed.

Omvendt gør du også dig selv en tjeneste ved at bruge hashtags aktivt og strategisk. Det er jo rigitg ærgerligt at poste en masse godt content, men ikke nå ud til så mange som muligt. Succesen af dit content-arbejde afhænger i høj grad af din distribution!

Du laver for meget reklame

Hvis du ikke poster andet end dine egne produkter og dit logo, så er det helt sikkert at dine følgere hurtigt mister interessen. Du bør have en lidt blødere tilgang, hvor du visuelt skildrer de værdier, som dit brand eller dine produkter repræsenterer.

Tænk fx over hvordan dine produkter eller services passer ind i en bestemt livsstil.

Du poster for meget/for lidt

Igen handler det om at finde den gyldne middelvej, og selvfølgelig om løbende at evaluere din indsats, så du kan tilpasse den. Hvis du poster for meget kan det virke som om du spammer dine følgere, og hvis du poster for lidt, mister de interessen.

Det vigtigste er at du er konsistent, således at du poster nogenlunde indenfor den samme frekvens. Derudover kan du holde øje med de brands, som du selv følger og lægge mærke til, hvor meget de poster. Sidst men ikke mindst bør du have et billedbibliotek, hvor du kan have billeder som du ‘altid’ kan poste, og som du altså kan bruge, hvis du ‘løber tør’ for content.

Du bruger billeder i dårlig kvalitet

Instagram er et visuelt medier, så det går ikke at poste billeder, der ikke er pæne eller er dårlig kvalitet. Dine billeder skal være skarpe, og husk at du kan bruge Instagrams egne redigeringsmuligheder for at gøre dit billede skarpere, lysere eller påføre et filter.

Pas dog på med ikke at overdrive brugen af filtre, så dit billede ender med at se kunstigt ud. Hvis du bruger filter, råder vi altid vores kunder til at vælge et specifikt filter, som man kan bruge konsistent. Det skaber et mere sammenhængende billede af virksomheden, når man er inde på profilen.

Du måler ikke på indsatsen

Hvis du vil have succes på Instagram (og alle andre sociale medier) kræver det, at du løbende måler og evaluerer på indsatsen. Det er den eneste måde, hvorpå du kan finde ud af hvorvidt din strategi virker.

Der findes forskellige værktøjer, du kan bruge til måling af din tilstedeværelse på Instagram. Et af dem er Iconosquare, som giver dig indsigt i de vigtigste performance metrics.