Vi leder efter dig, der læser marketing eller kommunikation og har mod på et praktikforløb i et resultatorienteret, energisk bureau, der arbejder med målrettet kommunikation på sociale medier!

Tidspunkt og varighed: Efteråret 2017 i 3-6 måneder

Arbejdsplads: Vesterbrogade 149, 1620 København V

Ansøgning: Send CV og ansøgning til info@dailysocial.dk


Dine arbejdsopgaver vil typisk være:

  • Planlægning og udarbejdelse af indhold til sociale medier
  • At skrive blogindlæg om den professionelle brug af sociale medier
  • Løbende marketing- og ad hoc opgaver
  • At deltage i netværksarrangementer mv.

Vi ser meget gerne at du:

  • Har erfaring med professionel brug af sociale medier.
  • Er selvstændig og struktureret i dit arbejde.
  • Er udadvendt og ikke er bleg for at tage tingene i egen hånd.
  • Er dygtig til at skrive gode og fængende tekster.
  • Er kreativ og fuld af gode idéer, som du ikke er bange for at sige højt.

Vi kan tilbyde:

Hos daily SOCIAL får du mulighed for at udfolde din kreativitet samt få ansvar og medbestemmelse i en ung virksomhed centralt beliggende på Vesterbro, hvor der er god mulighed for at udvide dit netværk gennem forskellige arrangementer og events. Du får gode muligheder for at dygtiggøre dig indenfor den professionelle brug af sociale medier.

Vi tilbyder et praktikforløb på 3-6 måneder, hvor vi er åbne for at skabe fleksible rammer, der passer til din hverdag/studie.

Om daily SOCIAL:

Hos daily SOCIAL ApS arbejder vi både strategisk og operationelt med sociale medier for vores kunder. Vi er et ambitiøst team bestående af to kreative social media entusiaster, der er drevet af en passion for at skabe stærke resultater for virksomheder og organisationer på de sociale medier.

Vi elsker godt content på sociale medier og arbejder derfor med at lave målrettet, relevant og engagerende indhold for vores kunder på de sociale medier. 

Send din ansøgning til info@dailysocial.dk. Vi afholder samtaler løbende. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?: Så kontakt os på 78 70 30 80 eller skriv til os på info@dailysocial.dk