Af Sissel Anker Nielsen

Du er til stede på Facebook og du kører nogle forskellige kampagner, men du ser ikke rigtig nogen stigning i konverteringer eller salg. Lyder den situation bekendt?

Du er ikke alene! Der findes relativt nemme måder at oprette Facebook annoncer på, men det kræver omtanke og strategi at perfektionere dem, så du får det ønskede udbytte. 

Vi gennemgår tre typiske fejl, der ofte bliver begået, når vi snakker Facebook kampagner. 

1. Din målretning er ikke skarp nok

AdEspresso har fundet ud at, at der rent faktisk kan være 1000 % forskel i pris pr. klik på en annonce på Facebook – så den rette målretning kan have stor betydning for dit budget og dermed dine endelige resultater. 

Hvordan sikrer du så den rette målretning? 

  • For det første bør du hele tiden være opdateret om jeres kundegruppe og primære målgruppe. Du bør kende deres køn, alder, geografisk placering, beskæftigelse, købsvaner og livsstil. Ud fra den information kan du skabe en ‘buyer persona’, som du kan skræddersy dit digitale indhold til for at maksimere dit udbytte. 
  • Brug Facebooks ‘Audience Insights Tool’ for at få en idé om, hvem din målgruppe er. Facebook indsamler løbende oplysninger fra folks profiler og aktiviteter og sammensætter det, således at det bliver så overskueligt som muligt for dig at målrette dit budskab helt skarpt.
  • Målretter du dit indhold baseret på målgruppens interesser, så giver det oftest mening at målrette så specifikke og nicheprægede interesser som muligt. 

Du kan bruge alverdens penge på Facebook kampagner, men hvis de ikke bliver set af de rigtige mennesker, er det penge lige ud af vinduet!

2. Du bruger ikke Custom Audiences i dine kampagner

Opsætningen af specifikke målgrupper er én af de mest effektive komponenter i Facebook kampagner. Ved at bruge dem kan du nå varme emner og øge din konverteringsfrekvens betragteligt. 

For at opsætte et Custom Audience skal du lave en remarketing kampagne til generering af kundeemner. Her kan du fx målrette dit indhold mod personer, der allerede har besøgt din hjemmeside eller din blog. Har du en webshop kan du også målrette mod personer, der allerede har købt hos dig tidligere eller måske har haft varer i kurven, men ombestemte sig inden check-ud – en meget effektiv strategi på Facebook!

3. Du bruger ikke video i dine annoncer 

Videoannoncer fungerer basalt set på samme måde som almindelige annoncer på Facebook. Du kan nemt optimere på dine annoncer og fx vælge at vise din videoannonce til personer, der tidligere har set 25 eller 75 % af din video. 

Hvis du ikke bruger video i dine Facebook kampagner, går du glip af en rigtig god mulighed for at få engageret din målgruppe, da det er noget af det mest effektive indhold, du kan bruge i din markedsføring! 

Har du brug for hjælp til at få skabt de ønskede resultater med dine Facebook kampagner, så tøv ikke med at give os et kald på tlf. 78 70 30 80 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig bedst fra start 🙂

 

Ønsker du at modtage artikler som denne direkte i din indbakke? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, der hver anden uge giver dig gratis artikler og tips og tricks til arbejdet med sociale medier.